Brug retargeting på Facebook til at nå de varme kunder

Brug retargeting på Facebook til at nå de varme kunder

”Big brother is watching you”!

 

Du kender sandsynligvis til de konstante annoncer, der følger dig overalt på nettet med sko eller tøj, som du har kigget på i en webshop for nylig – irriterende, ikke? 

 

Remarketing er større end nogensinde, og din færd på nettet bliver tracket af alt og alle. De sidste par år er dette i særdeleshed også blevet aktuelt på Facebook. Her har du muligheden for at opsætte en dynamisk retargeting annonce, hvor du kan vise dine tidligere besøgende en annonce med de specifikke produkter, som de kiggede på under deres besøg på din hjemmeside.

Virker dynamisk retargeting?

Selvom det er få personer, der er villige til at indrømme det, så har annoncer du ser på Facebook større betydning for din købsadfærd, end man umiddelbart skulle tro. Traditionel marketing fastslår at en forbruger skal eksponeres for et produkt ad 7 omgange førend, at forbrugeren endeligt har taget stilling til at konvertere eller ej.

 

Netop af denne årsag – og bakket op af endeløse statistikker – giver det utrolig god mening, at de ”forfølgende annoncer” på Facebook har en stor indflydelse på vores købsadfærd.

 

Hvem kan bruge dynamisk retargeting?

Dynamisk retargeting synes umiddelbart at være et e-commerce fænomen, som giver webshops mulighed for at vise den købedygtige målgruppe netop de produkter, som de hver især har interesse for. Men behøves man have en webshop for at drage fordel af dette effektive annonceformat?

 

Svaret er nej!

 

Der er nemlig endeløse muligheder for at udnytte dynamisk retargeting, hvis din virksomhed sælger et produkt eller udbyder en service, som holder et større sortiment af produkter/services. Forestil dig eksempelvis, at en person er på udkig efter en ny bolig og i den forbindelse har besøgt diverse ejendomsmægleres hjemmesider. Her kan du som annoncør følge op på vedkommendes besøg ved at vise dem en annonce, der indeholder de fem boliger, som personen har kigget mest på under sit besøg på hjemmesiden.

 

Det handler dermed om, at du som annoncør på Facebook skal være utrolig kreativ og tænker dynamisk retargeting ind, som en del af din samlede kampagnestruktur – så kan du altid forkaste idéen, hvis det ikke giver mening.

 

Bør jeg så lave andet annoncering?

Dynamisk retargeting er et af de stærkeste formater, når det kommer til direkte salg på Facebook. Dog kan det ikke stå alene i langt de fleste tilfælde. Dette skyldes, at dynamisk retargeting er en funktion af din trafik på hjemmesiden – uden besøgende har du ingen retargeting.

 

Det vil derfor være en fornuftig ide at supplere din annoncering med en ”Push-kampagne” hvor du selv definere en målgruppe og derigennem driver relevant trafik til din hjemmeside.

 

 

 

 

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *