Vær personlig på sociale medier

Vær personlig på sociale medier

Noget af det allersværeste for virksomheder på sociale medier er, hvordan de skal opføre sig overfor brugerne. For i sidste ende er sociale medier ikke lavet for virksomheder. Ideen bag dem var steder for brugere at være sociale med hinanden, men som vi har set de sidste par år, så får virksomheder meget ud af at være til stede på sociale medier.

Men vi kender alle til historier, hvor virksomheder har lavet fejl på sociale medier, fordi de var lidt for personlige, eller fordi de simpelthen ikke vidste, hvordan de skulle være på sociale medier. Her får I nogle råd til, hvad I kan gøre, og hvorfor det er svært for virksomheder at være på sociale medier, hvis de ikke er sandfærdige.

 

Sociale medier kan ikke isoleres

Alt for mange virksomheder tror, at de kan skabe et billede af dem selv på sociale medier, og dermed styre kommunikationen mellem dem og brugerne. Men sådan fungerer sociale medier ikke, da det ikke er envejskommunikation.

Hvis du har mange sure kunder, fordi du har en dårlig virksomhed, så kan du ikke bare skrive nogle positive nyheder på sociale medier og regne med, at det hele bliver godt igen.

Dit arbejde med sociale medier starter allerede væk fra sociale medier. Du skal have en virksomhed, hvor du tager dine kunder seriøst, for så vil de også tage dig seriøst på sociale medier. Ellers ikke.

 

Hvad interesserer dine kunder sig for?

Mange virksomheder deler de historier, som de selv finder interessante. Det er det værste, som du kan gøre. Du skal dele de historier, som dine kunder gerne vil vide noget om.

Her er det en god idé at indgå i en dialog med dine kunder, så du kan høre, hvad de savner information om. Tiderne, hvor virksomheder selv bestemmer det hele, er slut. Du skal lytte til dine kunder.

Hvis du sørger for at lytte til dine kunder, så lytter de også til dig.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *