Vind kampen om kunderne på de sociale medier med tre smarte strategier!

Vind kampen om kunderne på de sociale medier med tre smarte strategier!

Konkurrencen på de sociale medier er ubarmhjertig. Virksomheder inden for alle brancher kæmper en benhård kamp for at vinde kundernes interesse, og kun de, der har forstået de sociale mediers spilleregler, har chancen for at vinde. Survival of the fittest gælder også online. Det kan lyde skræmmende, men det behøver det bestemt ikke at være – tværtimod! Hvad end din virksomhed har et stort budget eller blot en gratis hjemmeside (se mere her), vil disse tre strategier med garanti ruste dig i kampen om kunderne på de sociale medier såsom Facebook, Instagram og Twitter.

Giv din virksomhed kant og personlighed

Detaljerne adskiller den gode profil fra den dårlige. Derfor bør du investere tid i at gøre din virksomheds profil unik og karakteristisk. Det betaler sig i det lange løb.

For eksempel bør de billeder, du slår op på din virksomheds Facebook- eller Instagram-profil, være velovervejede og af en vis kvalitet. Undgå slørede billeder, der er taget med en dårlig mobiltelefon, og hvis du slår en video op, bør du sikre dig, at lyden og billedopløsningen fungerer optimalt.

Du kan også med fordel forsøge dig med hashtags. Har din virksomhed et fedt slogan? Så brug dette som et hashtag i dine opslag, og send en opfordring ud til dine følgere, og bed dem gøre det samme, hvis det er relevant.

Og dit firma har måske et lækkert logo? Sørg for at vise det frem! Brug det som profilbillede, anvend det som coverbillede, sæt det ind som et vandmærke på dine øvrige billeder – sørg for at indprente det i folks hukommelse.

Få brugerne til at sprede din virksomhed

Synlighed er afgørende på de sociale medier. En af de mest effektive måder at skabe fokus omkring din virksomhed er ved at få potentielle kunder til at dele den med sit netværk. Og hvordan gør du det? Du giver naturligvis brugeren et formål med at dele din side. Opret for eksempel en konkurrence, hvor du sætter et af dine bedste produkter eller services på højkant, og bed derefter dine følgere om at deltage ved enten at smide et ”like” eller en kommentar til dit opslag eller måske endda dele det. På denne måde får du deltagerne til sprede din konkurrence, og dermed reklamen for din virksomhed, ud til hele sit netværk. Der er mange potentielle kunder at hente!

En anden effektiv metode er at indrykke annoncer på eksempelvis Facebook. Pengepungen skal frem, men er annoncen god, kan investeringen hurtigt give grønne tal på bundlinjen.

Færre ord, mere indhold!

Når du laver opdateringer, er det vigtig, at du holder dine budskaber klare og præcise. En lang tekstsmøre vil skræmme dine potentielle kunder væk. Du kender det måske selv? Når du scroller igennem dit newsfeed, er det langt fra alt, du læser igennem. Det handler om at målrette sine opdateringer – én opdatering, ét budskab. Lad desuden være med at skrive, bare for at skrive. Brug tid på at tænke over, hvilke opslag du ønsker at lave. Sæt dig eventuelt ned og planlæg en måned frem.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *